I Vuggestuen NOR skaber vi en fast og genkendelig hverdag gennem hele dagen med faste nærværende voksne og en helt tydelig hverdagsrytme.
Dette er med til at skabe tryghed for jeres barn. Vi har eksempelvis små spisegrupper med en fast voksen, dette bl.a. for at skabe tryghed, nærvær og grobund for gode relationer.
Vi har i vores indretning af vuggestuen skabt plads til motorik udfoldelse og sanselig fordybelse. Nedenfor har vi opstillet vores hverdagsrytme:
Kl. 06.30 | Vi åbner og tilbyder morgenmad indtil kl. 7.30 |
Kl. 08.30 – 09.00 | Vi spiser formiddagsmad |
Kl. 09.00 – 11.00 | Pædagogisk leg og læring |
Kl. 11.00 – 12.00 | Vi spiser frokost og gør klar til middagslur |
Kl. 14.00 | Vi begynder at spise eftermiddagsmad |
Kl. 14.00 – 16.30 | Vi leger, hygger og siger på gensyn i morgen |
Vi prioriterer højt at børnene på daglig basis kommer ud i frisk luft, hvor der er mulighed for leg og aktiviteter med bevægelse og motoriske udfordringer.
I løbet af dagen inddeler vi børnene i mindre fordybelsesgrupper, hvor vi tager udgangspunkt i den pædagogiske læreplan.
